En fortælling om de tre, unge mænd, Vinz, Saïd og Hubert, og deres barske hverdag med daglige politikonfrontationer i de franske forstæder. En af deres venner er blevet indlagt på hospitalet efter et voldsomt politiforhør, og da de finder en tabt politipistol, kommer ønsket om hævn pludselig helt tæt på.